Billeder og varetekster, der sælger

Kundens billede er lille. Hun ser det på en telefon, i en liste med andre varer, mens hun går ned ad gaden. Er der tre ting på billedet, kan hun ikke se, hvad hun køber. Så er der én ting på billedet: varen.

Det gælder også, når du sælger noget, der hører sammen. Sælger du en æske med fire ting i, er motivet æsken, ikke fire ting spredt ud over bordet. Kunden lægger én vare i kurven, og billedet skal vise den vare.

Gå tættere på, end du tror. Varen skal fylde det meste af rammen. Luft omkring varen er ikke stemning på en telefonskærm, det er bare en lille vare i et stort billede.

Det, der får en butiksside til at se ordentlig ud, er ikke det enkelte billede. Det er, at billederne ligner hinanden. Samme baggrund, samme afstand, samme lys. Så læser øjet listen som ét sortiment og ikke som en bunke tilfældige fotos.

Vælg baggrunden én gang, og skriv ned, hvordan du gjorde. Bordet ved vinduet, pappet i skuffen, klokken elleve om formiddagen. Når du får nye varer ind, sætter du det samme op igen, og de nye billeder falder i hak mellem de gamle.

Fejlen, folk laver, er at fotografere varerne, som de kommer ind. Fem varer i marts på køkkenbordet, otte i maj bag disken, tre med en hånd i baggrunden. Hver for sig er de fine. Sammen ser siden rodet ud.

Varen vises i et kvadrat. Uploader du et højt billede direkte fra telefonen, bliver toppen og bunden skåret af, og du bestemmer ikke hvor. Halve flasker og afskårne etiketter kommer derfra.

Beskær selv i telefonens billedapp: vælg 1:1, læg varen i midten, og lad der være en smule luft hele vejen rundt. Så ved du, hvad kunden får at se.

Priser, procenter, NYHED og TILBUD hører ikke ind i billedet. De bliver ulæselige i lille størrelse, de bliver forkerte i samme øjeblik du ændrer prisen, og de får kunden til at se en reklame frem for en vare.

Rabatter hører i kampagnen, ikke på fotoet. Der bliver de regnet rigtigt i kurven, de udløber af sig selv, og du kan måle dem bagefter. Et billede med et gammelt tilbud brændt ind bliver liggende i månedsvis, længe efter tilbuddet er slut.

Samme regel for logoer og vandmærker. Dit logo står allerede øverst på butikssiden sammen med dit forsidebillede. Navnet igen på hvert enkelt foto gør kun billedet mere støjende.

Et varenavn skal kunne læses på to sekunder i en liste. Skriv hvad varen er, og hvilken mængde det er. Ikke mere. Kunden søger på tingen, ikke på din stemning.

Angiv altid mængde eller vægt, når varen har en. Gram, milliliter, antal stykker, i den enhed der står på pakken. Uden det kan kunden ikke sammenligne, og hun gætter lavt. En pose kaffe uden vægt ser dyr ud. Den samme pose med 250 g ser rimelig ud.

Og lad butiksnavnet være. Hedder hver vare Bagerhuset rugbrød, Bagerhuset boller, Bagerhuset kanelsnegle, læser kunden det samme ord tre gange, og det ord, der betyder noget, står så langt ude i navnet, at det bliver klippet af på en telefon.

Den almindelige fejl er at starte med fordelen. Perfekt til fredagshyggen betyder ingenting, før kunden ved, hvad hun ser på. Skriv først hvad varen er. Bagefter må du gerne skrive, hvad den er god til.

Første linje: varetype, hvad den er lavet af eller hvor den kommer fra, mængde. Anden linje: brug, smag, hvem den passer til. Tredje linje: det praktiske — holdbarhed, opbevaring, om der skal noget til, før varen kan bruges.

Hele sætninger, men korte. Tre til fire linjer er nok. Ingen har læst en varebeskrivelse til ende på en telefon, og de ord, du bruger på at lyde godt, tager pladsen fra dem, der svarer på kundens spørgsmål.