Fotografér varer og forsidebillede med din telefon

Du ser dit eget billede på en skærm, hvor det fylder en håndflade. Kunden ser det på et kort i en liste, godt to en halv centimeter bredt. En 20-krone. Alt, hvad du beslutter om lys, baggrund og beskæring, skal holde i den størrelse og ikke i den, du redigerer i.

I den størrelse overlever formen, farven og én genkendelig detalje. Etiketteksten overlever ikke. Materialet overlever ikke. Tre ting på det samme billede bliver til en klat, og kunden ruller videre, fordi hun ikke kan se, hvad hun kigger på.

Prøv det, før du fotograferer resten af sortimentet. Læg billedet ind på én vare, åbn din butiksside på din egen telefon, og hold den i almindelig læseafstand. Kan du sige, hvad varen er, uden at zoome, er billedet godt nok. Kan du ikke, hjælper det ikke at tage et skarpere billede. Du skal tættere på.

Vinduet er det bedste lys, du har, og det koster ingenting. Stil varen på et bord ved siden af vinduet, så lyset falder ind fra siden, og stil dig selv, så din egen skygge ikke lægger sig hen over varen. Det er hele opstillingen.

En grå dag er bedre end en solskinsdag. Direkte sol giver hårde skygger og en baggrund, der brænder ud i den ene ende. Skinner solen ind, hænger du et stykke bagepapir eller et tyndt gardin for ruden, så bliver lyset blødt igen.

Sluk lyset i loftet, mens du fotograferer. Butikslys er varmt med vilje, fordi det får rummet til at se rart ud, men det farver varen gul. Er både vindue og lampe tændt, er der to slags lys i det samme billede, og telefonen kan kun rette det ene op. Resultatet er en hvid baggrund, der er blevet beige, og en vare, der ikke har den farve, kunden får leveret.

Blitzen skal blive slukket. Den flader varen ud, giver en hård skygge bag den og viser hver eneste ridse i disken.

Baggrunden skal være kedelig og den samme hver gang. Et stykke hvidt karton, der står op ad væggen og bøjer ned under varen i én bue, er nok. Uden bøjningen får du en kant midt i billedet, hvor bordet møder væggen, og den kant ligner en fejl, når varen er lille.

Hvid er ikke altid det rigtige. En hvid krukke, en klar flaske eller en pose i lyst papir forsvinder i en hvid baggrund, og så står der et utydeligt omrids på kortet. Skift til lysegrå eller en dæmpet farve, der ikke ligner noget i sortimentet. En mørk baggrund virker også, men kun hvis du bruger den på alt.

Disken, gulvet og træbordet er fristende, fordi de allerede er der. De har alle sammen struktur, og struktur bliver til støj i lille størrelse. Årer i træ, fuger mellem fliser og mønstret i en dug tager opmærksomheden, netop hvor der er mindst plads.

Skriv opstillingen ned, når den virker: hvilket bord, hvilken side af vinduet, hvilket karton, hvilken tid på dagen. Om tre måneder kommer der nye varer ind, og så skal du kunne stille det samme op igen uden at gætte.

Varen vises i et kvadrat. Uploader du et højt telefonbillede direkte, bliver toppen og bunden skåret af, og du bestemmer ikke hvor. Halve flasker og afskårne etiketter kommer derfra.

Beskær hårdt. Varen skal fylde det meste af kvadratet, med lige nok luft til, at den ikke rører kanten. Luft omkring en vare er stemning i stor størrelse og spildplads i lille.

Læg varen i midten, og hold den lige. Et par graders hældning ser man ikke, mens man tager billedet, men når otte varer står i et gitter, hælder den ene, og det er den eneste, øjet standser ved.

Beskær før du uploader. Det beskårne billede fra en telefon har rigeligt med opløsning til et kort, og originalen giver ikke kunden noget, hun kan se.

Forsidebilledet er det brede bånd øverst på din butiksside. Dit navn og dit logo ligger oven på det, og hvor meget der er tilbage af toppen og bunden, afhænger af skærmens bredde. Det er ikke et billede, du kan komponere ned til sidste hjørne. Det er en stribe.

Facaden er det, de fleste griber til først, og den er næsten altid et dårligt valg. Billedet bliver taget fra den anden side af vejen, så en tredjedel er asfalt, en tredjedel er himmel, og butikken er en lille grå bygning i midten. Skiltet, der er hele pointen, bliver ulæseligt i den størrelse. Og kunden er allerede inde på din side. Hun leder ikke efter din dør, hun prøver at finde ud af, om du sælger noget, hun har lyst til.

Vis i stedet det, du sælger. En fyldt disk, en bakke på vej ud af ovnen, et bord med varerne stillet op, hænder midt i arbejdet. Tæt på, i det samme vindueslys som varebillederne, og med motivet i den midterste tredjedel, fordi det er den, der altid er med.

Konsollen har endnu ikke upload af forsidebillede. Feltet tager en https-adresse og ikke en fil, så billedet skal ligge et sted, der kan nås udefra. Gem, og åbn din butiksside både på telefon og på en computer — beskæringen er ikke den samme de to steder, og det er hurtigere at se end at regne ud.

Et katalog på et par hundrede varer kan ikke fotograferes på en uge, og det skal det heller ikke. Butikken fungerer fint med billeder på en del af sortimentet. En vare uden billede bliver stadig solgt, hvis navnet siger, hvad den er, og hvor meget der er i. Der er en artikel om varenavne og beskrivelser alene.

Start med det, kunden ser først. En liste bliver læst oppefra, så de varer, der ligger øverst i hver sektion, bliver set af langt flere end dem, der ligger til sidst. Tag dine mest solgte varer og de øverste rækker i hver sektion, og lad resten følge efter.

Kommer varerne i emballage fra en producent, har producenten næsten altid et billede, der er bedre end dit. Spørg leverandøren om lov, og hent det. Har du en webshop, kom billederne med ind ved importen, og så er den del af arbejdet allerede gjort. Tjek dem for indbrændte priser og andre butikkers logoer, før du udgiver.

Gør det til noget, der sker hver dag, frem for et projekt. Én bakke varer om dagen ved en opstilling, der allerede står, er hurtigere end en lørdag, hvor alt skal findes frem igen. Tag tid på de første ti, så ved du, hvad de næste hundrede koster.