Åbningstider, helligdage og sidste bestillingstidspunkt
6 min læsning
Døren og bestillingerne er to forskellige ure. Sådan sætter du den faste uge, helligdagene og et sidste bestillingstidspunkt, der giver dig tid til at pakke den sidste ordre.
Åben og åben for bestillinger er to ting
Døren er åben fra 10 til 20. Det første bud kører først fra 10.30. Og den sidste ordre skal være pakket, inden lyset går ud, så du holder op med at tage imod 19.45. Det er tre tider, ikke én, og butikssiden regner på alle tre.
Derfor har hver dag fire felter i den faste uge: Åbner, Lukker, Levering fra og Sidste bestilling. De to første er døren. De to sidste snævrer den ind.
Levering fra gælder kun levering. En kunde, der selv henter, må gerne komme klokken 10, selv om der ikke er et bud endnu. Sidste bestilling gælder begge dele, for den handler om, at du skal have tid til at gøre varerne klar.
Sådan sætter du den faste uge
Du finder det under Åbningstider, i panelet Fast uge. Har butikken flere afdelinger, har hver af dem sin egen uge, og du sætter dem hver for sig.
Lukker du efter midnat, skriver du bare lukketiden, som den er, for eksempel 02.00. Skærmen skriver selv, at dagen lukker efter midnat, så du kan se, at den har forstået det på samme måde som dig.
- 1Skriv Åbner og Lukker på de dage, du har åbent. En dag skal have begge tider, ellers gemmer den ikke.
- 2Udfyld Levering fra, hvis levering starter senere end døren. Ellers lad feltet stå tomt.
- 3Udfyld Sidste bestilling med det klokkeslæt, du vil holde op med at tage imod. Den skal ligge inden lukketid.
- 4Tryk Gem åbningstider. Der kommer et Gemt, når det er landet, og først da er det live.
- 5Skal en dag lukkes helt, ryd begge tider og gem. Der er ingen sletteknap, og det er med vilje.
Hvorfor sidste bestilling sættes for sig
Fordi du ikke kan gøre noget klar i nul minutter. En ordre, der lander 19.58 i en butik, der lukker klokken 20, er en ordre, du enten laver i overtid eller afviser. Begge veje koster dig noget.
Sæt tiden efter den vare, der tager længst, plus den tid det tager at pakke. Lukker du 20.00, og din længste vare tager 20 minutter, er 19.35 et ærligt tidspunkt. 19.55 er en fælde, du selv har stillet op.
Butikken kan godt være åben og samtidig ikke tage imod. Kunden får to forskellige beskeder, og de betyder ikke det samme: at levering starter senere i dag, eller at der er lukket for bestillinger. Ingen af dem er det samme som lukket.
Forudbestillinger er en undtagelse med vilje. En kunde, der klokken 15 bestiller til 19.50, bliver ikke stoppet af dit sidste bestillingstidspunkt. Tidspunktet handler om, hvornår en ordre må lægges ind nu, ikke om hvad du kan have klar senere.
Helligdage og de dage, kalenderen kender
Under Særlige dage ligger de danske helligdage tolv måneder frem, med tomme flueben. De er forslag, ikke regler. Nogle butikker har deres bedste dag anden påskedag, og en kalender, der lukkede for dem, ville koste penge i stilhed.
Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag står også på listen, markeret som det de er: almindelige dage i loven, som de fleste butikker holder kortere åbent på.
Feltet Vises til kunden er den korte grund, kunden læser på butikssiden, for eksempel Lukket juleaften. Fjerner du fluebenet igen og gemmer, er dagen væk.
En særlig dag har ikke felterne Levering fra og Sidste bestilling på skærmen. Bestillinger følger døren den dag. Holder du kortere åbent 5. juni, så sæt lukketiden tidligere, end du faktisk låser, ellers står du med en ordre klokken 15.58.
- 1Gå til Åbningstider og rul ned til Særlige dage.
- 2Sæt flueben ved de dage, der er anderledes end den faste uge.
- 3Vælg Lukket, eller skriv de tider dagen faktisk har.
- 4Skriv en kort grund i Vises til kunden, så kunden ikke skal gætte.
- 5Tryk Gem særlige dage. Dage, der allerede er passeret, kan ikke ændres og vises ikke på listen.
Ferielukning, og hvad skærmen ikke kan endnu
Ligger ferien oven på en helligdag, sætter du den under Særlige dage som alle andre dage. Sommerferie i uge 29 er en anden sag. Listen viser kun de dage, kalenderen kender, så en almindelig tirsdag i juli kan du ikke sætte flueben ved endnu.
Indtil knappen findes, har du to veje. Skriv til support med datoerne — de kan godt gemmes, skærmen kan bare ikke sætte dem selv. Eller ryd ugens tider, mens I er væk, og skriv dem ind igen, når I åbner.
Vælger du at rydde ugen, står afdelingen som lukket hele ugen. Det er en reel besked, og kunder kan slet ikke bestille. Det er bedre end en butik, der tager imod ordrer, ingen laver. Ulempen er, at du selv skal huske tiderne bagefter.
Den fejl, alle laver: de sidste tyve minutter
Du låser klokken 20 og glemmer at lukke for bestillinger 19.40. Klokken 19.52 lander en ordre. Nu har du tre valg, og de er alle dårlige: bliv en halv time længere, afvis en kunde der intet har gjort galt, eller send noget halvt.
Det sker, fordi de to tider bor i hvert sit felt, og fordi Sidste bestilling er tomt som udgangspunkt. Tomt betyder, at bestillinger følger døren. Ingen advarer dig, for tomt er også et gyldigt svar.
Sæt tiden efter, hvordan din travleste aften ser ud, ikke din roligste. Er der stille, mister du en ordre eller to. Er der travlt, redder tiden hele lukningen.
Tjek den igen, når noget ændrer sig: nye åbningstider, en vare der tager længere, en medarbejder mindre om søndagen. Det er tre felter og et tryk, og det er den billigste rettelse i hele konsollen.
- 1Tag din lukketid, og træk den tid fra, som din længste vare tager.
- 2Træk yderligere fem til ti minutter fra til at pakke og gøre klar.
- 3Skriv resultatet i Sidste bestilling på hver dag, og gem.
- 4Ret det igen efter den første aften, hvor tiden føltes forkert.